Nu tilbyder Elgiganten vinyl på nettet

Vinylpladerne har for alvor fået et comeback, og nu udvider Elgiganten.dk deres online-sortiment med det analoge musikformat.

Nu kan du købe vinyl på Elgiganten.dk, der har udvidet sortimentet med vinylplalder. I første omgang er der udelukkende tale om salg via kædens webshop, hvorfor du ikke kan finde LP’er i de fysiske butikker. Det sker i kølvandet på Elgigantens stigende salg af pladespillere, og det er da også oplagt både at sælge afspillere og plader.

I første omgang vil elektronikkædens udvalg af bestå af bestseller-album, og tiden vil vise, om sortimentet udvides, hvis det viser sig at være en succes.